Reikis historie

Reiki's historie

reikis historie - mikao usui

Reiki er en tusind år gammel healingsmetode, der stammer fra tibetansk buddhisme og blev brugt af de tibetanske munke til selvudvikling og erkendelse.

Metoden blev genopdaget i 1800 tallet af en kristen præst, Mikao Usui. Ved studier af gamle buddhistiske sutras opdagede han nogle glemte sanskritsymboler som refererede til healing.

For at få større viden om Healing og symbolernes hellige kraft rejste Usui til det hellige bjerg KURIYAMA. På bjerget fandt han et egnet sted til at faste og meditere. Her fastede, bad og mediterede han i 21 dage. På den 21. dag fik Usui en åbenbaring fra "Den Universelle Kilde". Han oplevede symbolernes hellige kraft og blev bevidst om Reikisymbolernes helbredende kraft.

Usui opnåede stor indsigt og viden om den åndelige verden, og han udviklede Usui-systemet for Naturlig Healing også kaldet Reiki. Siden er Reiki videreført fra Reiki Mester Lærer til elev og er nu udbredt i mange lande.

Reiki er Universel Livsenergi
Udvikling og vækst sker gennem bevidsthedsændring

Mikao Usui grundlagde en skole for Reiki. Da tiden var kommet, hvor Usui skulle forlade denne verden for at gå over til den næste, videregav han Reiki Grand Master graden til Chujiro Hayashi. Hayashi blev senere læge og byggede en Reikiklinik i Kyoto, Japan.

Fru Hawayo Takata fra Hawaii kom i 1931 til Japan for at få hjælp for en alvorlig sygdom. Hayashi behandlede hende med Reiki, og hun blev rask. Inden Hayashi døde, videregav han sin viden til fru Takata, som blev hans efterfølger som Reiki Master Teacher. Fru Takata praktiserede og underviste i mange år. Hun uddannede 22 Reiki Master Lærere i USA og i Japan. Hun døde i 1980. Phyllis Furomoto, Takatas barnebarn, blev valgt som hendes efterfølger. I dag findes der flere Reiki-sammenslutninger. De stammer alle fra denne oprindelige gruppe af Reikilærere.

 

Bluelotusskolen v/Jette Nilsson
Vingetoften 136
2730 Herlev
Telefon: 44 92 22 24
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.