![]() |
||
|
Hvad er Reiki healing? Reiki er "Universel Livsenergi". Healeren lægger
sine hænder på modtagerens krop, og "Energien"
kanaliseres gennem healerens hænder til modtageren. Reiki er ubegrænset intelligens og kærlighed Reiki virker både fysisk, psykisk og spirituelt. Mange sygdomme opstår ude i det psykiske og følelsesmæssige og viser sig først senere i den fysiske krop. Dette kan bekræftes ved clairvoyance, hvor sygdomme og ubalancer på et tidligt tidspunkt kan ses som uregelmæssigheder og misfarvninger ude i auraen. Reiki virker fysisk, psykisk og spirituelt Reiki og Therapeutic Touch Dr. Dolores Krieger, grundlæggeren af Therapeutic Touch havde erfaret,
at Therapeutic Touch fremmede sårheling samt øgede enzymers
aktivitet og planters vækst. Reiki og Therapeutic Touch er forskellig i deres teknikker; men metoden med håndspålæggelsen og overførelse af energi er den samme: Begge systemer er ikke indtrængende behandlingsmetoder. Ved begge systemer sker en overførsel af energi ved håndspålæggelse. Ved begge metoder er målet at genoprette kroppens indre balance og harmoni. Forskellen mellem Therapeutic Touch og Reiki er, at ved Therapeutic Touch bruger behandleren sin egen energi; det gør Reiki-behandleren ikke. Reiki-healeren kanaliserer energi fra ”den Universelle Kilde”. Et dokumenteret studie af Reiki-energiens virkning Kriegers hypotese var, at en rask person har overskud af energi, og at
den energi kan overføres til en person, der er syg og har underskud
af livsenergi. Den primære hypotese for disse undersøgelser var: Hos personer, der har fået Reiki, vil der i et tidsrum på 24 timer vise sig en mærkbar forbedring i evnen til at optage og transportere ilt; påvist ved målinger af hæmoglobinværdier. Den sekundære hypotese var: Hos personer, der ikke har modtaget Reiki vil der i et tidsrum på 24 timer ikke være nogen mærkbar ændring i evnen til at optage og transportere ilt; påvist ved målinger af hæmoglobinværdier. 48 personer deltog i undersøgelsen, der fandt sted i foråret
1988. Den aldersmæssige fordeling var fra 24 til 69 år, gennemsnitsalderen
var på ca. 41 år, og alle personer var raske. Blodprøver fra begge grupper blev undersøgt for hæmoglobin-
og hæmotritværdier. Hæmoglobinværdier for den
gruppe, der havde fået Reiki viste en større mængde
af hæmoglobin og en betydelig forbedring af hæmoglobinværdierne.
Mens kontrolgruppens hæmoglobinværdier var uændrede. |
||
|